3. oktober 2025
Stagstrup KFUM Idræt har for 53. gang æren af at indbyde spillere, ledere og trænere til bordtennisstævnet ”Stagstrup KFUM Open”
Dato: Lørdag den 22. november 2025
Starttid: Kl. 10.00 prc.
Sted: Snedsted Hallen, Øster Alle 10, 7752 Snedsted.
Der kan tilmeldes spillere i følgende rækker:
Single:
Old Boys - A, B & C
Herre Senior - A, B & C
Herre/Dame Junior - A, B & C
Drenge/Piger - A, B & C
Yngre Drenge/Piger - A, B & C
Puslinge Drenge/Piger
Double:
Herre Senior A, B & C
C-rækker er forbeholdt begyndere og urutinerede.
Vi forbeholder os ret til at sammenlægge rækker ved få tilmeldinger.
Hver spiller kan kun deltage i en singlerække og en doublerække.
Skriv spillerens styrke (A, B & C) på tilmeldingsskemaet og desuden ratingtal, hvis spilleren har et ratingtal.
Aldersgrænser:
Puslinge - Født 2015 eller senere
Yngre Drenge & Yngre Piger - Født 2013 og 2014
Drenge & Piger - Født 2011 og 2012
Juniorer - Født 2008, 2009 og 2010
Seniorer - Født 2007 eller tidligere
Old Boys - Født 1990 eller tidligere
Spilleform:
All indledende kampe spilles i puljer.
Hvis der er flere puljer i en række, afsluttes med et slutspil eller finale/finalepulje.
Reglementeret påklædning er påbudt.
Spillegebyr:
Seniorer og Juniorer - Single: kr. 60,00 Double: kr. 80,00
Børnespillere Single: kr. 50,00
Spillegebyr betales klubvis på stævnedagen ved dommerbordet.
Præmier:
Single: Gavekort (senior) og pokal (ungdom) til rækkevindere, og evt. til 2. og 3. pladsen, alt efter antallet af spillere i en række, samt præmie til alle andre spillere i ungdomsrækkerne.
Double: Gavekort.
Tilmelding:
Foregår til:
Jørgen Immersen
Stagstrup Skolevej 13
7752 Snedsted
Tlf.: 29 16 09 28
Email: immersen@buen49.dk
Tilmelding skal ske senest lørdag den 15. november
(Download tilmeldingsskema her)
Vel mødt.
25. november 2024
Stagstrup KFUMs Idræt, som lørdag var arrangør af klubbens 52. bordtennisstævne Stagstrup KFUM Open 2024, der foregik i Snedsted-Hallen, formåede på ny at afvikle et stævne med et godt resultat. De fremmødte 60 deltagere, hvoraf mange var kørt helt fra Vejle og Hirtshals for at være med, hyggede sig ved stævnet, der bød på 200 spændende bordtenniskampe. Mange heraf blev afviklet med knivskarpe dueller, især i de bedste singlerækker, hvor der var bordtennisspil af høj klasse, før de enkelte vindere blev kåret.
Der var gavekort fra lokale sportsbutikker til de bedste seniorspillere. I ungdomsrækkerne var der pokaler til de bedste og alle øvrige ungdomsspillere fik overrakt en guldmedalje som belønning for deres indsats og tak for deres medvirken til at skabe et godt og hyggeligt stævne.
Stagstrup KFUMs Idræt vil afholde Stagstrup KFUM Open 2025 næste år på samme tid og sted.
Se billeder af vinderne herunder - Oversigt over navne og resultater af alle finalekampe kan hentes her
Herre A
Herre B
Herre C
Herre D
Oldboys B
Oldboys C
Ungdom A
Ungdom B
Herre C double
Herre B double
Herre A double
Hovedsponsor